Viborg dropper aktier i CO2-tunge virksomheder
VIBORG: Et enigt byråd i Viborg har besluttet, at det nu skal være slut med at investere skattekroner i olie- og gasselskaber, som tjener penge på fossile brændstoffer. Det skriver DR Midt & Vest. Fremover vil Viborg kun investere i virksomheder, hvor maksimalt fem procent af omsætningen kommer fra fossile brændstoffer. I løbet af det kommende år vil kommunen sælge de 'sorte' aktier, som Viborg tidligere har investeret i.
- Vi har taget beslutningen velvidende, at en omlægning kan koste penge - skatteborgernes penge. Derfor gør vi det over en periode, så der ikke skal penge op af lommerne på skatteborgere. Men også så vi kan se hinanden i øjnene i forhold til, at vi bidrager på grønne områder, siger Ulrik Wilbek til DR Midt & Vest.
Ifølge DR Midt & Vest har 20 af landets kommuner investeret i CO2-tunge virksomheder. I Viborg har man investeret ca. 23 mio. kr. i aktier, men fremadrettet skal investeringerne ske gennem et investeringsselskab, hvor der ikke vil blive skudt penge i CO2-tunge selskaber.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.